Et græskejet tankskib blev angrebet af pirater ud for Nigeria den 3. december, og 19 besætningsmedlemmer blev bortført, siger en kilde fra skibets rederi.
Skibet blev angrebet omkring 77 sømil fra øen Bonny tirsdag, hvor dets besætning blev kidnappet.
Skibet var lastet med olie, da det blev angrebet.
Besætningen består af 18 indere og en tyrker. Syv besætningsmedlemmer er fortsat om bord på fartøjet.
Hverken skibet eller dets last er blevet skadet.
Den græskejede supertanker, som er indregistreret i Hongkong, kan medbringe op til to millioner tønder olie. Skibet tilhører det græske shippingselskab Navios Tankers Management.
Supertankerens navn er "Nave Constellation".
- Vi gør alt, hvad vi kan for at sikre, at de 19 bortførte besætningsmedlemmer kommer tilbage i god behold, siger en talsperson for Navios Tankers Management. Han siger, at besætningsmedlemmernes familier er blevet orienteret om situationen.
I shippingindustrien har der i de seneste måneder været fremsat flere advarsler om tiltagende fare for piratangreb ud for Vestafrika - navnligt ud for Nigeria.
Sidste år blev et skib chartret af A.P. Møller - Mærsks Maersk Line - angrebet og 11 søfolk taget til fange ud for Nigeria.
- Nigeria er et af de mest plagede lande, når det kommer til pirateri ifølge en rapport om "Piracy and Armed Robbery Against Ships" fra ICC International Maritime Bureau sidste år.
/ritzau/Reuters
/ritzau/Reuters
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.