19-årige Katharina G. Andresen er Norgens næstrigeste person. Det viser den nu offentliggjorte skatteopgørelse fra 2013, skriver den norske avis Dagens Næringsliv.
Med 4,6 milliarder norske kroner, svarende til omkring 4 millarder danske kroner, på kontoen, tager 19-årige Katharina pladsen som Norges næstrigeste.
Katharina er datter til Johan H. Andresen, som er ejer og koncernchef i industri- og finanskoncernen Ferd. Ferd er et af Norges største privatejede selskaber.
Katharina er begyndt at arbejde for sin velhavende far. Katharina og hendes 18-årige søster har hver fået overført 42 procent af værdierne i familieselskabet. Til Dagens Næringsliv fortæller hun om, hvordan forandringen føles for hende og hendes søster.
"Jeg føler et ekstremt pres. Men sådan er det for de fleste i min position. Heldigvis er vi to. Det bliver lettere for os begge, at vi er to, og vi er meget tætte, både i alder, venskab og sammenhold," siger Katharina.
Lillesøsteren Alexandra var sidste år for ung til, at hun fremgår i opgørelsen, og hvilken plads hun indtager, er altså uvist.
Kilde: Dagens Næringsliv.