19-årig pige bedøvet og voldtaget
Kvinde bedøvet og voldtaget i Skanderborg. Foto: www.colourbox.com
En 19-årig pige er angiveligt blevet bedøvet og voldtaget af en 26-årig mand i en lejlighed i Skanderborg. Manden er fængslet i fire uger.

Fredagen endte meget uheldig for en 19-årig pige fra Skanderborg.

Pigen var på besøg ved en 26-årig fyr i NFS Grundtvigs Vej i Skanderborg, men ved midnatstid tog aftenen en uventet drejning.

Horsens Folkeblad skriver, at den unge kvinde blev bedøvet af den 26-årige mand, hvorefter han gennemførte et fuldbyrdet samleje med kvinden.

Manden blev her til eftermiddag fremstillet ved Retten i Horsens, hvor han blev idømt fire ugers varetægtsfængsling sigtet for voldtægt. Han kærede afgørelsen på stedet.

Tekniske undersøgelser skal vise, om en 19-årig kvinde blev bedøvet med noget, der var puttet i en dåse Blå Royal. Hun har forklaret til politiet, at hun fik det dårligt, lige efter hun havde drukket af øllen.

Ifølge den sigtede var det dog kvinden selv, der lagde op til sex

"Vi har gået på kursus sammen, og jeg havde været lun på hende længe. Hun kom over til mig fredag aften, vi drak lidt øl og røg en bong. Vi kyssede lidt, og det gik slag i slag," fortalte den 26-årige mand ifølge Horsens Folkeblad i grundlovsforhøret.

Pigen kunne efter voldtægten selv forlade lejligheden. Hun fortalte efterfølgende en veninde om oplevelsen, som kontaktede politiet.

Kilde: Horsens Folkeblad