Det går ikke altid som seedningen prædiker. Således står den kun 19-årige serbiske pige, Ana Ivanovic overraskende i sin første Grand Slam-finale nogensinde efter en meget sikker semifinale-sejr over den andenseedede Maria Sharapova. Den unge serber vandt så sikkert som 6-2, 6-1 – og det er ikke mindst imponerende, når man tager i betragtning, at det også var hendes første Grand Slam-semifinale nogensinde.
Sejren kom endda i hus på et knaldhårdt serve-es, som fik klapsalverne til at byde den unge serber velkommen i finalen.
Ana Ivanovic’ modstander i finalen bliver Justine Henin fra Belgien, som ikke havde de store problemer med at leve op til den favoritværdighed det automatisk giver at være nummer et på verdensranglisten og førsteseedet i turneringen.
På den anden side af nettet i Henins semifinal stod serbiske Jelena Jankovic – eller måske skulle man sige, at han løb på den anden side af nettet.
Med cifrene 6-2 og 6-2 var der i hvert fald ikke meget, der tydede på, at Jankovic kunne gøre sin landskvinde fra den anden semifinale præstationen efter. Det er Henins tredje finale i træk i turneringen, som hun har vundet tre gange. I 2003 og de seneste to år.