En 19-årig mand er blevet dræbt i en soloulykke ved Videbæk i Vestjylland natten til lørdag.
Det skriver Midt- og Vestjyllands Politi tidligt lørdag morgen på Twitter.
Den unge mand er af ukendte årsager kørt af vejen og ind i et træ på Timringvej ved Videbæk, skriver politiet videre.
Politiet har underrettet den 19-åriges familie.
Ulykken er sket omkring klokken 02.30. Det oplyser Jan Nørrum, der er vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi.
Han oplyser videre, at politiet har færdiggjort sine undersøgelser på ulykkesstedet.
Den bil, som den 19-årige kørte galt i, er også blevet fjernet fra stedet, tilføjer han.
/ritzau/