I 2008 har den amerikanske sangerinde været en af de bedst sælgende artister med sit album 'Fearless', som er det andet for den kun 19-årige sangerinde.
Albummet har klaret sig så godt, at det har holdt førstepladsen på den amerikanske Bill Board 200 i hele syv uger, og det er første gang siden april 2004, at en kunstner bliver på listen så længe.
Den seneste kunstner, der gjorde noget lignende, var den amerikanske r'n b-sanger Usher med sit album 'Confessions', der holdt førstepladsen i ni uger.
Om Taylor Swift kan overgå Usher og således blive på listen i tre uger til er endnu uvist, men hun er presset, da Bruce Springsteens 'Working on a dream' udkommer i næste uge, og det forventes, at den indtager førstepladsen ugen efter.