Den mistænkte i det familieopgør, der nytårsmorgen kostede en 53-årig mand livet et nu anholdt.
Mandens stedsøn på 19 år mistænkes for at være gerningsmanden, og han blev anholdt tirsdag eftermiddag i Kolding, skriver Nordjyske.dk
Politiet fik de første meldinger fra parcelhuset klokken 09.32, og den lød på, at nogle var oppe at slås med kniv i haven. Fire minutter senere kom et nyt opkald, der meldte, at en person var ramt.
Offeret, den 53-årige mand, blev ramt flere gange, og overlevede det ikke.
Den 19-årige stak af, men blev anholdt ved 16-tiden hos noget familie i Kolding.
Han skal i morgen, onsdag, fremstilles for en dommer med krav om varetægtsfængsling.