18. Så mange ulåst biler fik natten til lørdag og tidligt lørdag morgen besøg af en ung kvinde med lidt for lange fingre.
Den unge kvinde blev dog stoppet af politiet, som søndag har haft hende i grundlovsforhør, hvor den unge dame blev varetægtsfængslet. Det skriver TV2 Nord.
Udover de 18 biler, som hun efter politiet opfattelse har stjålet fra i løbet af en enkelt nat, så er hun også sigtet for at have begået en række lignede tyverier i en anden by.
Den unge dame blev således sigtet for 33 tyverier og et indbrud på en Handelsskole.
De 18 seneste tyverier skete i Strandby i Nordjylland, mens de andre skulle være foregået i Frederikshavn.
En dommer valgte søndag at varetægtsfængsle den unge kvinde, som ikke tidligere har været straffet.
Hun har kæret den afgørelse til landsretten.
Kvinden nægter sig skyldig i de 33 tyverier, men erkender indbruddet på handelsskolen i Frederikshavn.