I lørdags tog 18-årige Andrew Coit fra Rhode Island, New York, ud for at synge en sørgesang. Hans gode ven, den fire år yngre Darien Plass, var tidligere på dagen blevet dræbt i en bilulykke, hvilket fik venner og bekendte til at samles om dødsstedet, skriver Reuters.
Med sig havde Andrew Coit sin guitar. Han ville synge en sidste afskedssang for vennen. Det skulle vise sig, at blive et skæbnesvangert valg. Mens han stod ved vejen og sang, blev Andrew Coit kørt ned af en billist.
- Han ønskede at synge en sidste sang for Plass, og det var sidste gang nogen så ham. Han elskede at synge. Han døde, mens han gjorde det, han elskede, siger en af Andrew Coits venner ifølge Reuters.
Darien Plass var taget ud af køre i sin mors minivan, da han blev involveret i ulykken. Flere af hans venner fortalte, at han havde fået en del at drikke. Vennerne besluttede hurtigt at samles om ulykkedsstedet. Men da de andre var på vej hjem omkring klokken 16, besluttede Andrew Coit sig for at blive og synge en sidste sang alene. Siden hørte ingen fra ham.
Få minutter senere modtog politiet et nødopkald om en dreng, der var blevet kørt ned.
- Han døde mere eller mindre med det samme. Han led ikke, sagde Andrew Coits far, Alan Coit, ifølge Reuters.
Politiet er nu på jagt efter den person, der ramte Andrew Coit.