Sydøstjyllands Polit efterlyste tirsdag ved middagstid en 18-årige Christian Dalgaard Samuelsen fra Lunderskov.
Han vendte dog allerede sidst på eftermiddagen hjem til familien i god behold, og efterlysningen kunne trækkes tilbage.
Det skriver Jyske Vestkysten.
Christian tog som sædvanlig hjemmefra kl. 05.45 mod sit arbejde, men mødte ikke op.
Klokken 06.30 blev der ifølge politiet hævet kontanter på Christian Dalgaard Samuelsens Dankort og godt to timer senere er der købt en billet på Lunderskov station, som også er betalt med den forsvundne mands Dankort.
Intet tyder dog på, at den 18-årige har været udsat for noget kriminelt, men Sydøstjyllands Politi kender ikke baggrunden for hans forsvinden, ligesom de heller ikke ved, hvor han har været, skriver Jyske Vestkysten.