18-årig fængslet for overfald på Bredahl
En ung mand på 18 år er blevet varetægtsfængslet for overfaldet på den tidligere bokser Johnny Bredahl.

Den 18-årige mand, som politiet mener slog den tidligere mesterbokser Johnny Bredahl ned søndag morgen, er blevet varetægtsfængslet ved et grundlovsforhør. Det skriver Ekstrabladet.dk. Manden er sigtet for vold af særlig farlig karakter, men han nægter sig skyldig. Politiet jagter stadig mindst én anden medgerninsgmand til det grove overfald søndag morgen på Strøget i København. Bredahl blev både slået og sparket og måtte søndag indlægges på Rigshospitalets traumeafsnit.