Hvis bare Paris Hilton har haft det mellem sine hænder, kan det sælge.
Det tyder alt i hvert fald på, efter at en flok skraldespandsrodere fra hollywoodstartrash.com har stået på hovedet i kendissens skraldespand og dernæst sat deres fund til salg på netaktionsstedet eBay.
Her blev hendes gamle tandbørste, en brugt deodorant, en gourmet-hundeskål, en DVD-ugave af hendes egne film Bottoms up og kunstigt hår, som engang har fungeret som forlængere af hotelarvingens lyse lokker sat til fals for højeste bud, skriver den engelske avis The Sun.
Skraldrøverne tjente omkring 1700 kroner på tandbørsten, to tomme konvolutter adresseret til hende i fængslet gik for 2800 kroner, mens et fanbrev indkasserede 200 kroner, en coladåse 300, brugt make-up 1300 og et postkort med medieprinsessens autograf 300 kroner.
For eventuelt interesserede skulle deodoranten stadig ikke være afhændet, ligesom de kunstige hårlokker, et broderet pudevår og en indkøbsliste stadig er til at få fat på.