17 personer mistede livet, da en venezuelansk militærhelikopter styrtede ned i den bjergrige region på grænsen til Colombia.
De døde tæller en general, flere officerer og en civil, oplyser Venezuelas statslige nyhedsbureau til Reuters.
Præsident Hugo Chavez oplyste tidligere, at 18 mennesker var omkommet ved ulykken.
"Jeg har lige modtaget meget triste nyheder. En ulykke med en helikopter fra vores væbnede styrker og de ombordværende," sagde præsidenten i sig ugentlige tv-show.
Redningsfolkenes forsøg på at bjærge ligene fra ulykkesstedet i den sydlige provins Tachira er vanskeliggjort af regn og tunge skyer. Det står endnu ikke klart, hvad ulykken skyldes.