Af Rikke Berg, ribe@avisen.dk
I løbet af tirsdag meldte en lastbilchauffør sig selv til politiet, efter han havde fundet spor af blod på dækkene af sin bil. Lastbilchaufføren kan dog ikke huske at have kørt nogen over. Det bekræfter politiet overfor Avisen.dk.
Politiet er nu ved at undersøge om lastbilen har andre skader, som kan påvise, at en påkørsel har fundet sted.
Det tragiske forløb begyndte sandsynligvis med, at fem kammerater fulgtes hjem i bil efter en bytur. Her kom to mandlige passagerer op at skændes og småtjattede til hinanden.
Det fik føreren af bilen til at sætte de to mænd af. Herefter blev den ene påkørt og dræbt. Den anden blev fundet indsmurt i blod og i chok kun 75 meter fra den dræbte. Han kan, ifølge politiet, ikke huske noget.
Politiet vil ikke udelukke, at det kan have været et helt tredje køretøj, der påkørte og dræbte 17-årige.