Fra marts til december i 2020 blev der stillet omkring 1.600 færre kræftdiagnoser end samme periode året før. Det viser en undersøgelse af tal fra Landspatientregistret, som er foretaget af Kræftens Bekæmpelse.
Det er ikke nyt, at der under coronanedlukningen var færre kræftdiagnoser. På intet tidspunkt blev der skruet ned for aktiviteten i sundhedsvæsnet på kræftområdet.
Ikke desto mindre stod det i december klart, at der fra marts til maj var 2.800 færre diagnoser. Håbet var dengang, at i takt med, at samfundet åbnede mere op i løbet af året, vil det forsømte blive indhentet.
Det er tilsyneladende sket i nogen grad. Men 2020 sluttede altså med 1.600 færre kræftdiagnoser, og det bekymrer Kræftens Bekæmpelse.
- Der er altså nogen, må man tro, der går rundt med en kræftsygdom, der ikke er diagnosticeret, siger direktør Jesper Fisker.
Der er derudover to ubekendte, som skal tages i betragtning ifølge Jesper Fisker.
Bekymrende
Det første er, at man som udgangspunkt ikke ville forvente, at 2020 havde lige så mange kræftdiagnoser som 2019, men derimod flere diagnoser:
- Man skulle alt andet lige tro, at det ville gå lidt op, fordi vi bliver ældre, og der derfor er flere, som får kræft, siger han.
Dermed er det svært at sige præcis, hvor mange diagnoser man som udgangspunkt ville vente. Men det er mindst 1.600 flere, end det er tilfældet.
Derudover påpeger Jesper Fisker risikoen for det, der hedder stadie-forskydning.
For der behøver ikke være tale om en gruppe på 1.600 personer, der har haft en kræftsygdom siden marts 2020, og som ikke er blevet diagnosticeret.
Under tallene kan gennem sig en forskydning, hvor en større gruppe har fået deres diagnose senere, end de ellers ville.
Alt efter hvilken type kræft, der er tale om, kan det få meget stor betydning for prognosen, forklarer Jesper Fisker.
- Som hovedregel må man sige, at kræft er en akut sygdom, så tid betyder helt generelt noget. Jo senere diagnosen bliver stillet, jo dårligere er prognosen. Det er det helt generelle billede, siger han.
- Der er forskel på, hvad det er for nogle kræfttyper. Der er nogle typer, hvor det er helt afgørende, og så er der nogle, hvor det er mindre afgørende.
Kræftens Bekæmpelses forskere arbejder nu på at identificere, om der er sket en sådan stadieforskydning, samt om der er nogle typer af kræft, der særligt blev stillet færre diagnoser af.
Resultaterne får Jesper Fisker til at opfordre praktiserende læger og borgere til at være ekstra opmærksomme på eventuelle symptomer, samt at prioritere at få dem tilset af en læge.
- De praktiserende læger må gerne gøre opmærksom på, at de er åbne, og man kan og skal komme, hvis man har symptomer, siger han.
- Og vi bliver nødt til som borgere og potentielle patienter selv at være opmærksomme på tegnene også i den omgangskreds, vi har.
Ifølge Kræftens Bekæmpelses hjemmeside var der i 2019 omkring 45.000 nye kræfttilfælde.
/ritzau/