Konkurser, skæve vurderinger og tusindvis af kroner under bordet for et gammelt klædeskab.
Andelsboligmarkedet har i årevis været beskrevet som noget, der kunne minde om det vilde vesten. Til trods for at størsteparten af de danske andelsforeninger er kernesunde og fungerer udmærket.
Et flertal i Folketinget er nu klar med 16 initiativer, der skal dæmme op for de økonomiske vanskeligheder, som et mindre antal andelsforeninger er havnet i.
Det er vigtigt at sikre mere ro og stabilitet for andelsboligforeningerne og andelsbolighaverne. Det er en vigtig boligform som alternativ til ejerboliger og lejeboliger, siger erhvervsminister Brian Mikkelsen (K).
Han forventer, at der vil være færre andelsforeninger, der går konkurs fremover.
- Det bliver lidt sværere at stifte en andelsboligforening, fordi vi stiller nogle krav til økonomien i andelsboligforeningen. Når man starter en ny forening, skal der også være økonomi bag, forklarer ministeren.
Derudover bliver de gældende normer for vurdering af andelsboliger skrevet ind i en bekendtgørelse. Det skal sikre, at der ikke bliver lavet urealistisk høje valuarvurderinger.
Har man prøvet at købe en andelsbolig i København, hvor andelsboligerne udgør en tredjedel af den samlede boligmasse, er man formentlig stødt på fænomenet penge under bordet.
Altså at man får "tilbudt" at købe for eksempel et Ikea-skab for 70.000 kroner som betingelse for at blive den heldige køber af en toværelses på papiret billig andelslejlighed.
- Det er udtryk for en usund sektor, hvor markedet ikke fungerer godt nok, siger Brian Mikkelsen.
Han forventer, at aftalen i et vist omfang vil betyde, at der kommer færre sorte penge, fordi vurderingerne bliver mere retvisende. Men problemet vil ikke blive løst fuldt ud, erkender han.
- Der har vi aftalt, at vi skal have en arbejdsgruppe, der ser på det. For det er ikke noget, man kan løse med et fingerknips, siger Brian Mikkelsen.
Blandt de løsninger, politikerne overvejer, er åbne, obligatoriske ventelister og et krav om, at det skal være bestyrelsen i en andelsforening, der står for salg.
- Når man vælger at stramme på valuarvurderinger, så man får en relativt fast prissætning, er det afgørende, at man kan regne med, at der så ikke er penge under bordet, siger Socialdemokratiets boligordfører, Kaare Dybvad.
- For os er det vigtigt, at vi får kigget på valuarvurderinger og de sorte penge under bordet. For når man køber en andelsbolig, skal man være opmærksom på, at man køber en solidarisk boligform, siger boligordfører Merete Dea Larsen (DF).
Aftalen bygger videre på et sæt anbefalinger, som en arbejdsgruppe om ansvarlig drift af andelsboligforeninger afleverede i maj 2017.
Tiltagene i aftalen gennemføres hovedsageligt i andelsboligloven. Forslaget skal nu behandles i Folketinget. Ud over regeringen, S og DF står De Radikale bag aftalen.
Ændringerne forventes at træde i kraft 1. juli 2018, oplyser Erhvervsministeriet.
/ritzau/