De slap med livet i behold, men det kostede søndag aften to 16-årige drenge dyrt, at de kørte knallert uden styrthjelm.
De to drenge overholdt ikke deres vigepligt, da de på samme knallert kørte ud fra en villavej på Amager og direkte ud i siden på en bil, oplyser Eb.dk.
- De fik begge mange benbrud og skader i hovedet, og knallerten er fuldstændig smadret. Ud fra den at dømme er der blevet kørt væsentligt stærkere end 30 kilometer i timen, siger den vagthavende ved Politiet i Tårnby til Eb.dk.