Lægerne kæmpede natten til lørdag for at redde en 16-årig mands liv. Under et opgør natten til lørdag mellem to grupper unge på Østerbro i København fik den 16-årig stukket en kniv dybt ind i brystet.
- Det ene stik var så dybt, at det ramte den ene lunge, der klappede sammen. Han
blev hasteopereret i nat og igen i morges, og jeg har netop fået at vide, at han
er udenfor livsfare nu, siger kriminalpolitiets centrale vagtleder til
ekstrabladet.dk.
Ingen er anholdt for knivstikkeriet, men politiet har på baggrund af den 16-åriges forklaring nogle gode spor at gå efter.
På Langebro i København blev en anden ung mand dræbt, da han kort før midnat ville krydse broen til fods. En ældre grå Mercedes ramte manden frontalt. Ved sammenstødet blev den unge mand dræbt på stedet. Føreren af bilen slap uden skrammer.