Af ukendte årsager kørte en bil i nat ind i en lygtepæl på Fruevej i Nykøbing Mors og dræbte den 16-årig passager.
Den 16-årige blev slynget ud af bilen og var så hårdt medtaget, at han blev erklæret død ved ankomsten til Thisted Sygehus, oplyser vagthavende hos Midt- og Vestjyllands Politi i Holstebro ifølge Thisted Dagblad.
Den 22-årige fører af bilen blev også bragt til sygehuset, men han var sluppet fra ulykken med nogle knubs.
Begge mænd kommer fra Odense.
Efter bilen havde ramt lygtepælen gik lyset på hele Fruevej.
Bilinspektører skal nu undersøge bilen nærmere for at finde årsagen til soloulykken.