Københavns Politi har anholdt en 16-årig mand for skuddrabet på en 20-årig mand i en lejlighed på Aldersrogade på Østerbro i København.
Den dræbte, der blev fundet i live, men senere omkom, er bekendt af den formodede drabsmand, skriver ekstrabladet.dk.
Drabschef Ove Dahl siger til avisen, at politiet er på jagt efter endnu en gerningsmand i sagen, der formentlig ikke har relation til den igangværende bandekrig.
Den 20-årige udenlandske mand blev bragt til Rigshospitalets traumecenter, hvor man forgæves forsøgte at redde hans liv, inden han døde af sine kvæstelser.
Han blev fundet hårdt såret af en kammerat i lejligheden.