Anklager Per Corneliussen havde krævet 14 til 16 års fængsel i dag i Københavns Byret, og sådan gik det også for den 22-årig mand, der blev kendt skyldig i drabet på en 21-årig mand. Han skal 16 år bag tremmer.
Den 22-årige skød og dræbte sidste år i december den et år yngre Osman Arif Hussein med tolv skud på Mimersgade i København.
Anklageren talte for en lang straf, netop fordi drabet var banderelateret.
Også en anden mand er blevet dømt i sagen. Han forsøgte at dræbe den 22-årige morder i et forudgående skudopgør, skriver Berlingske.dk.
Det skete i oktober sidste år, da den 22-årige blev beskudt, mens han kom kørende på Carl Jacobsens Vej i Valby. To mænd var tiltalt for drabsforsøget, men kun ham der skød, blev dømt.
Anklageren udlagde skyderierne som kulminationen på et opgør om hashmarkedet i København.