Mindst 150 mennesker er lige nu indespærret i en kulmine i Kina. De nåede ikke at slippe ud, da minen i provinsen Shanxi blev oversvømmet tidligere på dagen.
Der var omkring 250 arbejdere i minen, da vandet skyllede ind i skakterne.
Cirka 100 af dem nåede at slippe ud, mens de indespærredes skæbne endnu er uvis. Det oplyser det statsstyrede medie nyhedsbureauet Xinhua.
Der forekommer ofte alvorlige mineulykker i Kina, da der findes utrolig mange ulovligt drevne miner.
I sådanne miner findes der ikke regler om arbejdsmiljø og sikkerhed, men hvorvidt der er tale om en ulovlig mine dette tilfælde, er endnu ikke klarlagt.