I Aalborg, der er plaget af høj ledighed, er der overvældende interesse for job i et Ikea-møbelhus, der åbner den sydlige del af Aalborg i marts 2010.
”Vi forventer, at 10.000-15.000 vil søge stillingerne til Ikea-varehuset i Aalborg,” siger hr-manager Charlotte Brovil fra Ikea til Avisen.dk.
I foråret søgte 7.000-8.000 fynboer job i et nyåbnet Ikea-varehus i Odense.
”Her i Aaborg er interessen overvældende. For os er det en god velkomst i Nordjylland” siger hr-manageren.
Læs også: HK betaler Ikeas hvervekampagne
Interessen skyldes ifølge hr-manageren, at Ikea er kendt som en god arbejdsplads.
Formanden for HK Handel Nordjylland, Kate Ziegler, forklarer interessen med, at ledigheden blandt HK Handels medlemmer er på 3,5 pct.
Mange af de 300 stillinger er deltidsstillinger, som i arbejdstimer svarer til omtrent 180 fuldtidsjob.