De fortsat faldende boligpriser presser flere og flere danskere på økonomien.
Flere end 15.000 danske boligejere har i dag reelt ikke råd til at sælge deres bolig, fordi deres gæld i huset eller lejligheden er højere, end den pris, de kan vente at sælge for. Det er 50 procent flere end for blot tre måneder siden.
Det viser beregninger fra Sydbank, skriver Børsen.
Ifølge Christian Hilligsøe Heinig, seniorøkonom i Sydbank, er det især boligejere på det københavnske marked for ejerlejligheder, som de store prisfald rammer. Især førstegangskøbere og dem, der har taget lån til op over skorstenen for at øge privatforbruget.