Autonome fra flere europæiske lande deltog i lørdagens gadekampene på Nørrebro, og nu er 15 af dem blevet udvist af Danmark. Udover at blive kørt til grænsen af politiet får de 12 måneders indrejseforbud i landet, oplyser Udlændingeservice til DNY mandag.
Udlændingeservice har i løbet af søndagen og mandagen fået 85 sager fra politiet med anholdte udlændinge fra Norge, Sverige, Finland, Tyskland og England.
Mens 15 er blevet udvist, har de resterende 70 udenlandske anholdte fået stemplet ? afvist? , der ikke medfører indrejseforbud i Danmark.
For at blive udvist skal man have lavet hærværk, båret maske eller våben, mens man bliver afvist blot ved at have deltaget i voldelige optøjer, oplyser Udlændingeservice, der forventer flere sager fra politiet uden dog at kunne sige hvor mange.
Det er op til politiet, hvornår de udviste autonome skal følges til grænsen.