15 personer blev anholdt, at det italienske politi slog til i Milano, Torino, Padua og andre norditalienske byer mod en bevæbnet venstreorienteret gruppe.
Ifølge AFP har gruppen forbindelse til De Røde Brigader, som udøvede sin terrorvirksomhed i 1970’erne og 1980’erne. Blandt andet slog gruppen den italienske premierminister Aldo Moro ihjel i 1978.
En kilde fra anklagemyndigheden oplyser til AFP, at der er omkring 70 mistænkte i sagen, og at der findes videobilleder, hvor mange af personerne ses med våben.
Politiet kom på færten af gruppen i 2004 og har ifølge den italienske indenrigsminister Giuliano Amato allerede forhindret et af dens terrorangreb. Han betegner gruppen som meget farlig »men det lykkedes vore mænd at få grebet ind, inden de fik udrettet større skade.«