Der er blevet fundet 26 lig i murbrokkerne af den boligblok i den østukrainske by Tjasiv Jar, der lørdag blev ramt af missiler.
Det oplyser ukrainsk redningsmandskab.
Ni andre er blevet reddet ud af murbrokkerne i live. Desuden er det lykkedes redningstjenesten at få kontakt til mindst tre andre, der fortsat er fanget i murbrokkerne.
Pavlo Kyrylenko, der er guvernør i Donetsk-regionen, tweetede tidligere mandag, at "mindst tre dusin mennesker" stadig er inde i den beboelsesejendom, der blev ramt.
Han tilføjer, at to indgange til ejendommen er blevet ødelagt fuldstændig.
Det har ikke været muligt for dpa at bekræfte udsagnene fra guvernøren.
Redningsarbejdere fortsætter med at finkæmme ruinerne. En journalist fra nyhedsbureauet Reuters så mandag, at endnu en overlevende blev hentet ud af murbrokkerne og hjulpet ind i en ambulance.
To andre ofre blev båret fra stedet i hvide ligposer.
Ukraine mener, at det er Rusland, der står bag angrebet. Ifølge Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, viser angrebet, at russiske styrker med vilje dræber civile i boligområder.
- Efter sådan et angreb kan morderne ikke sige, at de ikke vidste noget, sagde Zelenskyj søndag i sin daglige tale.
Præsidenten sagde videre, at Ukraine har indsamlet beviser for russiske krigsforbrydelser, siden krigen gik i gang.
- Straf er uundgåeligt for enhver russisk morder.
Det russiske forsvarsministerium rapporterede, at der var blevet gennemført et angreb i Tjasiv Jar lørdag. Rusland insisterer dog på, at civile ikke er målet for dets angreb.
Russiske styrker har nu kontrollen med størstedelen af regionen Luhansk, og nu er deres fokus rettet mod regionen Donetsk, der ligger syd for Luhansk.
Militæranalytikere mener desuden, at Rusland har planer om at annektere en del af regionen Kharkiv, der ligger nordvest for Luhansk.
Den ukrainske regering fortsætter med at opfordre vestlige allierede til at forsyne det ukrainske militær med langtrækkende missiler, så det kan generobre noget af det territorium, der er tabt til Rusland.
/ritzau/dpa
/ritzau/dpa
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.