15-årig pige efterlyses: Forsvandt fra skole midt om natten

Hun har været savnet siden søndag.
15-årige Minnie efterlyses af politiet.
15-årige Minnie efterlyses af politiet. Foto: Politiet

Opdateret klokken 11.54:

Tilmeld dig gratis vores nyhedsbrev for flere nyheder.

Nordjyllands Politi oplyser på Twitter, at pigen er her til morgen truffet hos en bekendt. Hun har det godt. Forældre er underrettet.

Nordjyllands Politi beder offentligheden om hjælp til at finde 15-årige Minnie.

Hun er ikke set siden natten til søndag, hvor hun forlod Aabybro Efterskole i Vendsyssel, og nu har politiet valgt at efterlyse teenageren med foto.

Politiet fortæller til TV2, at efterlysningen ikke har ført til brugbare spor i sagen.

- Vi har besøgt en række venner og bekendte og banket på døre, men uden held, siger Jess Falberg fra Nordjyllands Politi til tv-kanalen.

Vagtchefen oplyser, at 15-årige Minnieforlod efterskolen uden sin telefon.

- Der er ingen grund til at tro at hun er kommet til skade eller der er sket hende andet alvorligt, lyder det fra politiet i en pressemeddelelse.

Man kan kontakte politiet på telefon 114, hvis man har oplysninger i sagen.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.