En 15-årig dreng blev overfaldet i Aalborg i nat af to personer, der slog ham med en hammer.
Drengen blev slået i hovedet og på kroppen, hvilket resulterede i kraniebrud, flere blå mærker og rifter. Drengen er dog uden for livsfare, og han har det efter omstændighederne godt. Det skriver Nordjyllands Politi.
Sammen med nogle kammerater opholdt den 15-årige sig ved et værksted på Fåborgvej i Aalborg Øst. Da to personer kommer løbende hen mod dem, begynder drengene at løbe fra stedet. Den 15-årige dreng bliver indhentet af de to mænd, der slår ham.
Ifølge politiets foreløbige oplysninger har overfaldsmændene angiveligt tilknytning til rockerklubben Hells Angels.
I nat anholdt Nordjyllands Politi en 41-årig HA-rocker på en adresse i nærheden af overfaldsstedet.
Nordjyllands Politi har dog på nuværende tidspunkt ikke har taget stilling til, om den 41-årige mand skal fremstilles i et grundlovsforhør.
”Vi kan ikke lige nu sige noget om, hvad motivet er, men vores efterforskning har vist, at der ikke er tale om et bandeopgør,” siger politikommisær Lars Nørskov Jørgensen.