En teenager er fredag blevet stukket ned på Nørrebro og politiet er i den forbindelse talstærkt til stede i området.
Det fortæller presse-fotos.dk.
Københavns Politi modtog fredag aften en anmeldelse om et knivstikkeri tæt på Nørrebro Station i det københavnske nordvestkvarter.
Offeret til knivstikkeriet er en bare 15-årig dreng, som er blevet hentet med en ambulance og kørt på hospitalet.
Drengen har dog ikke kritiske skader.
Københavns Politi er på nuværende tidspunkt talstærkt til stede på i et større område omkring Nørrebro Station, hvor man leder efter gerningsmanden.
Har du set eller hørt noget, så kontakt politiet på telefon 1-1-4.