En ung dreng på bare 15 år har fredag mistet livet efter et fald fra Salling Rooftop i Aalborg.
Den unge dreng faldt 30 meter ned fra bygningen, som ligger ved den befærdede gågade.
Den 15-årige var i live kort efter faldet, men er senere afgået ved døden.
- Den unge mand var i live, men hans liv stod ikke til at redde, siger vagtchefen ved Nordjyllands Politi, Ole Buus, ti Nordjyske.dk.
Det tragiske fald skete kort før klokken 16.00 og politiet var hurtigt på stedet.
De har siden kigget på overvågning fra stedet, og afviser, at der kan være tale om en forbrydelse i forbindelse med faldet fra den høje bygning.
Klokken 19.00 var politiet i færd med at informere de pårørende til den unge dreng.