Svineinfluenzaen menes at have kostet så mange som 149 mennesker livet i Mexico.
Tallene kommer fra den mexicanske sundhedsminister Jose Angel Cordova, der samtidig oplyser, at ofrene var i alderen 20 til 50 år.
20 af de nu formodede 149 dødsfald er fastslået som forårsaget af svineinfluenza, oplyser BBC.
"Vi er i et afgørende øjeblik af krisen. Antallet (af dødsfald, red.) vil fortsætte med at stige," sagde han mandag på en pressekonference.
FN's generalsekretær Ban Ki-moon siger, at svineinfluenzaen kan forårsage en ny global influenzaepidemi - en såkaldt pandemi.
"Effekten kan blive mild eller alvorlig. Vi ved endnu ikke, hvilken vej det går, men vi er bekymrede, fordi fleste af de døde i Mexico var unge og raske," siger han.
Myndighederne I USAS har konstateret 20 tilfælde af influenzaen i New York. Det totale antal smittetilfælde i USA er nu oppe på 40.