Mindst 1,4 millioner afghanske piger er blevet nægtet adgang til at gå i skole, siden Taliban generobrede magten i Afghanistan for tre år siden.
Det oplyser FN's kulturagentur Unesco, som advarer om, at en hel generation kan være tabt.
- Unesco er forfærdet over de skadelige konsekvenser, som det tiltagende og omfattende frafald kan have. Det kan føre til en stigning i børnearbejde og præmature ægteskaber, lyder det i en udtalelse fra Unesco.
- På bare tre år har myndighederne noget nær tilintetgjort to årtiers støt fremgang i afghansk undervisning, og en hel generations fremtid er nu på spil.
Der er næsten 2,5 millioner afghanske piger, som ikke får lov til at gå i skole.
Det svarer til fire ud af fem afghanske piger i skolealderen, lyder det fra Unesco. Tallet dækker over de elever, som er i alderen 12-18 år. I Danmark havde det svaret til cirka fra 6. klasse til slutningen på gymnasiet.
FN beskriver de restriktioner, som Taliban har indført, som "kønsmæssigt apartheid".
Ifølge Unesco er et andet problem i Afghanistan, at Taliban har indført en lovregel om, at kvindelige lærere ikke må undervise drenge.
I 2019 var der i alt 6,8 millioner skoleelever i det, der i Danmark ville svare til 1.-7.-klasse. Det er nu faldet til 5,7 millioner.
Også længere oppe i uddannelsessystemet ser tallene foruroligende ud, lyder det fra Unesco.
Antallet af universitetsstuderende er faldet med 53 procent siden 2021.
- Det betyder, at landet hurtigt vil komme til at mangle dimittender, der kan udføre faglært arbejde, hvilket kun kommer til at forstørre udviklingsproblemerne, lyder det fra Unesco.
Taliban-styret kom til magten i august 2021, efter at USA trak sine styrker, som havde været udstationeret i landet siden 2001, hvor de kom til i kølvandet på al-Qaedas angreb mod World Trade Center.
Taliban hurtigt magten i store provinsielle dele af Afghanistan, inden de 15. august indtog hovedstaden, Kabul, og drev præsident Ashraf Ghani og hans regering på flugt.
Vesten anerkender ikke Taliban som Afghanistans retmæssige regering.
I FN har man dog været nødt til at gå på kompromis med principperne for at få den fundamentalistiske sunnimuslimske bevægelse til forhandlingsbordet.
Det skete i den qatarske hovedstad, Doha, hvor Taliban nægtede at dukke op til et FN-møde, hvis man ikke kunne garantere, at afghanske kvinder ville blive forment adgang fra mødet.
Det betød i sidste ende, at en række afghanske ngo'er ikke kunne deltage i mødet, fordi de skulle repræsenteres af kvinder.
/ritzau/AFP
/ritzau/AFP