Onsdag aften måtte en af Forsvarets Merlin-helikoptere af uvisse årsager nødlande i øvelsesterrænet ved Finderup nær Flyvestation Karup, og derfor har flyvevåbnet indstillet al flyvning med Merlin-helikoptere, som ikke vedrører redning af menneskeliv.
Det skriver tvmidtvest.dk.
- Mandskabet om bord kunne rent fysisk mærke, at der var noget galt med helikopteren, og der var også elektroniske indikatorer på, at helikopteren havde en defekt, fortæller Steen Ulrich, som er oberst og chef for Helicopter Wing Karup, hvor alle forsvarets helikoptere hører hjemme.
Derfor valgte piloterne, som de plejer i den slags situationer, at lande helikopteren.
- Vi regnede med, at vi hurtigt kunne finde ud af, hvad der var galt og så flyve videre, fortæller obersten. Men sådan gik det ikke.
- Vi har fundet frem til, at det er noget med koblingen, men ved ikke, hvad der er galt og hvorfor, fortæller Steen Ulrich.
Derfor står helikopteren ifølge TV Midtvest stadig ude i øvelsesterrænet, hvor den er ved at blive skilt ad for at finde fejlen.
- Vi har tilkaldt alle ekspert-ingeniører på området og er i direkte kontakt med fabrikken for at finde fejlen, fortæller chefen for Helicopter Wing Karup.
Al flyvning med Flyvevåbnets 14 styk EH101, også kaldet Merlin, er for en sikkerheds skyld indstillet, indtil der er skabt klarhed over fejlen.
- De kommer i øjeblikket kun op at flyve, hvis der er tale om liv eller død, slutter Steen Ulrich.
Ritzau har uden held forsøgt at få en kommentar fra Flyverstaben, som er en stab under Værnsfælles Forsvarskommando, men uden held.
Merlin-helikopterne bliver brugt til transport og redning.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.