Den 29. december sank en indonesisk færge på vej fra øen Borneo til Java. Efter flere timers høje bølger gav færgen op, og siden har man ledt efter overlevende. En del er fundet i god behold, og i går samlede et fragtskib endnu 14 mennesker op i live, efter de havde drevet rundt på en redningsbåd i ni dage. En 15. person på redningsbåden døde kort tid efter, at de blev samlet op af fragtskibet.
I alt er 230 mennesker fundet i live efter færgen sank, men 400 mennesker er omkommet eller er stadig savnede.
Det indonesiske redningskorps har haft noget af en opgave på det seneste. Landet har været ramt af oversvømmelser og slemme mudderskred, som har efterladt mange hjemløse. Derudover er et fly med 102 passagerer stadig forsvundet på syvende dag.