Australske naturefterforskere er i gang med at undersøge, hvorfor mere end et dusin unge kaskelothvaler er døde, efter at de strandede på en øde strand i Tasmanien i Australien.
14 hanhvaler blev fundet strandet på øen King Island, der ligger nord for den tasmanske kyst, men hører med til øen, tidligere i denne uge.
Biologer og en dyrlæge fra Australiens konserveringsagentur er rejst til den lille ø for at undersøge, hvad der er sket.
En luftundersøgelse har fastslået, at der ikke er andre strandede hvaler i området.
De unge hvalers død kan skyldes, at de er kommet på afveje, siger biolog Kris Carlyon fra konserveringsagenturet til den lokale avis Mercury.
- Den mest normale årsag til stranding er, at hvalerne kommer på afveje. Det kan være, at de har ledt efter føde tæt på kysten. Det kan være, at der har været mad, og måske er de blevet fanget af lavvande, siger han.
- Det er teorien i øjeblikket.
Han siger, at hvalerne sandsynligvis strandede søndag. De 14 unge hanhvaler blev fundet døde mandag.
Kadaveret af en af 14 hanhvaler, der mandag døde i Tasmanien, ligger på stranden. Handout/Ritzau Scanpix
Massestranding af hvaler er "sjældne, men helt klart ikke uventet" i regionen, siger biologen til den lokale avis.
I 2020 oplevede Tasmanien Australiens største massestranding nogensinde, da hele 470 hvaler sad vest i den vestlige del af Tasmanien.
Mere end 300 grindehvaler døde under den stranding på trods af, at mange frivillige befandt sig i det kolde vand i flere dage for at forsøge at få hvalerne fri.
Årsagerne til hændelserne, hvor mange hvaler strander på samme tid, er lidt af et mysterium.
Nogle eksperter mener, at hændelsen i 2020 skyldtes, at flokken for vild, efter at den havde ædt tæt på kystlinjen, eller fordi flokken fulgte efter en eller to hvaler, der kom på afveje.
Et hold bestående af biologer og en dyrlæge er på King Island for at undersøge, hvorfor 14 hvaler strandede. Sarah Baldock/Reuters
/ritzau/AFP
/ritzau/AFP
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.