14 arbejdere er tirsdag blevet dræbt i en gaseksplosion ved en mine i det sydvestlige Kina. To personer er fortsat fanget under jorden.
Det oplyser myndighederne.
Ulykken, der skete i de tidlige morgentimer, er den seneste i en række af mineulykker i Kina, hvor sikkerheden ofte er dårlig.
Ifølge den lokale regering i Guizhou-provinsen er to personer fortsat fanget under jorden efter eksplosionen ved kulminen Gaunglong.
Syv arbejdere er blevet reddet i sikkerhed efter ulykken, og redningsarbejdet med at få de sidste to op pågår, oplyser de lokale myndigheder.
Ulykken i Guizhou-provinsen sker, få dage efter at en oversvømmelse i en mine i Sichuan-provinsen dræbte fem og fangede 13 andre under jorden.
Den statslige tv-station CCT rapporterer, at 347 minearbejdere befandt sig under jorden ved Shanmushu-kulminen, da minen blev oversvømmet lørdag. Minen ejes af Sichuan Coal Industry Group i amtet Gongxian.
I sidste måned blev 15 mennesker dræbt i en mineeksplosion i Shanxi-provinsen. Ifølge en embedsmand var ulykken forårsaget af aktivitet, der "brød love og reguleringer".
På et møde i november beordrede Kinas regering en gennemgang af "produktionsrelaterede sikkerhedsspørgsmål" for fortsat at "forbedre sikkerheden på kinesiske arbejdspladser".
/ritzau/AFP
/ritzau/AFP
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.