Efter længere tids efterforskning anholdt Københavns Politi i nat 14 personer, der menes at være relateret til handel med mindst 10 kilo kokain.
Der var tale om en større aktion med anholdelser i København, Næstved, Holbæk og Frederiksberg.
To kvinder er efterfølgende blevet løsladt igen, mens de resterende 12 personer lørdag formiddag bliver fremstillet i grundlovsforhør for lukkede døre. Hovedmændene menes at være tre mænd på henholdsvist 27, 29 og 31 år.
- Jeg kan og vil ikke kommentere det overhovedet, siger kriminalpolitiets centrale vagtleder, vicepolitikommissær Hans Erik Raben til eb.dk.
Aktionen skulle angiveligt være sket efter et tip. Politiet forventer flere anholdelser.