-Vi vil bare gerne værne om den hvide race.
De 14-årige tvillinger Lamb og Lynx Gaedes fra USA har tidligere vakt opsigt med deres musik med nazistiske indslag.
Med deres band Prussian Blue optræder de med tekster, der hyller blandt andet Adolf Hitler. Og den kendte nazist Rudolf Hess beskriver de som en fredelig mand, der nægtede at give op . Pigerne jubler også på deres hjemmeside over, at holocaust-benægteren David Irving blev løsladt fra fængsel.
-Vi er stolte over at være hvide, og det vil vi fortsat være, sagde Lynx til ABC News i et interview i 2005.
Nu skal tvillingerne ifølge den svenske avis Aftonbladet deltage i Nordisk Festival, der er en festival for blandt andet racistiske og nazistiske grupper i Skandinavien. Festivalen afholdes på et endnu ikke offentliggjort sted i Sverige 28. juli, hvor også danske racistiske grupperinger plejer at deltage.
Jonni Hansen, leder af de danske nazister, vil ikke udelukke, at tvillingerne bliver inviteret til Danmark.
- Det kan godt være, at vi laver et musikarrangement med dem. De synger om hvide menneskeres overlevelse. Og så er de ganske unge mennesker og piger. Det er ikke så sædvanligt, siger han.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.