Den 14-årige hollandske pige, Laura Dekker, slipper for lektier og sure pligter i et helt år. Sidste uge fik hun nemlig rettens ord for, at hun må sejle jorden rundt alene. Og i går startede eventyret, da hun satte kurs mod Portugal fra hjemlandet Holland.
Den første lille rejse foregår dog ikke alene, da hendes far er med ombord. Men derefter foregår turen på egen hånd. Og det gør hende til den yngste nogensinde, der sejler alene rundt om kloden, skriver bt.dk.
Gennem et år har myndighederne i Holland forsøgt at få den 14-årige pige tvangsfjernet med begrundelsen om, at hun både kan tage socialt og følelsesmæssigt skade af at være alene på sin båd i to år. Men den unge pige jublede af glæde, da hun fik lov til at gennemføre jordomrejsen.
"Det er fantastisk, at jeg nu kan rejse," skrev Laura Dekker på sin blog.
Dekker sejler i en 11,5 meter Ketch Guppy båd, som er udstyret med forbedret radar- og kommunikationsudstyr.