Lil Tay, som var en kæmpe stjerne på internettet og rapper trods sin unge alder, er død kun 14 år gammel, skriver flere amerikanske medier, blandt andre ABC.
Teenageren, hvis borgerlige navn var Claire Hope, blev kendt, da hun som kun 9-årig lavede kontroversielle videoer, hvor hun hyldede levestilen af såkaldte gangster-rappere, og optrådte med bling-bling-effekter som store Mercedes'er, tunge guldkæder og dollarsedler.
- Det er med tungt hjerte og ubegribelig sorg, at vores elskede Claire pludseligt og tragisk er taget fra os. Det er så uventet og efterlader os forældre i chok, skriver forældrene i en officiel udtalelse, hvor de fortæller, at deres søn, Claires storebror Jason Tian, også er gået bort.
Begge dødsfald bliver undersøgt af Los Angeles politi. Familien flyttede i lyset af Lil Tays succes fra hjemmet i Canada til filmbyen for et par år siden.
Lil Tays storebror var også med i interviewet på ABC. Han er også død. Foto: ABC/Screendumb
Det faldt mange for brystet, at en lille pige brugte n-ord og fuckfingre og hyldede hardcore-rappen, men ikke desto mindre havde Lil Tay vanvittig mange følgere på de sociale medier. Lil Tay/Instagram