Den 14-årige Atthaya Thitikul blev søndag den yngste vinder af en turnering på Ladies European Tour.
Det skete, da den thailandske teenager tog sejren på hjemmebane i Ladies European Thailand Championship.
- Jeg havde slet ikke forventet at vinde turneringen. Jeg kom her bare for at lære nogle teknikker fra de professionelle spillere, siger den unge vinder.
Thitikuls leverede en afsluttende runde i 72 slag - banens par - hvilket var nok til at give hende et samlet forspring på to slag til turneringens nummer to, Ana Menendez fra Mexico.
I en alder af 14 år, fire måneder og 19 dage overtager hun Lydia Koos rekord som den yngste vinder på Ladies European Tour.
Newzealandske Koo var 14 år og otte måneder, da hun i 2012 vandt New South Wales Open.
/ritzau/AP