En buschauffør blev natten til tirsdag overfaldet af en 14-årig dreng i Jægerspris, oplyser Nordsjællands Politi.
Drengen forsøgte sammen med en jævnaldrende ven at snyde sig til en gratis bustur, men blev konfronteret med det af buschaufføren.
Det fik han adskillige knytnæveslag i ansigtet for af den ene dreng og måtte efterfølgende på skadestuen med flænger i ansigtet.
Den ene dreng blev bragt til en institution og den anden til sine forældre.