Der er næsten ikke grænser for, hvad unge vil gøre for at komme med til den rigtige fest. Syd for grænsen tænkte en 14-årig pige sig slet ikke godt nok om.
Inden en fest i på et diskotek i München forfalskede pigen sit id-kort, så hun kunne komme forbi dørmanden.
Men det var ikke hvad som helst, hun forsøgte at bilde dørmanden ind. Hun viste ham nemlig et id-kort, hvor hun havde forsøgt at ændre sit fødselsår fra 1995 til 1935.
Men dét lille trick købte dørmanden langt fra. For den blot 14-årige pige lignede på ingen måde en moden kvinde på 74 år.
Nu kan den bommert få alvorlige konsekvenser for teenageren. Politiet forbereder nemlig en sag om dokumentfalsk.