Pengene var gået til øl, og en 14-årig dreng fra Aalborg kunne derfor ikke skrabe penge nok sammen til en togbillet hjem fra festen.
Men drengen var åbenbart en af de friske af slagsen, for han besluttede sig for at tage cyklen hjem til Aalborg. Det skriver Stiften.dk.
Og hvilken vej er hurtigere end motorvejen?
Turen blev dog ikke så lang, for inden længe havde en bilist anmeldt, at
der cyklede en person på motorvej E45 mod nord mellem afkørsel 44 og
43.
En politipatrulje fandt den 14-årig aalborgenser, og han kunne forklare, at han havde været til fest i Århus. Der havde han brugt alle sine penge, og så var der ingen anden udvej, end at hoppe op på en jernhest.
Forældrene
kunne ikke hjælpe, så politipatruljen kørte drengen til banegården i
Randers, hvor DSB sørgede for at han kom hjem uden beregning.