Cirka 138.000 borgere har i år frem til midten af oktober forsøgt at få slettet deres gæld til det offentlige ved at indbetale beløbet, de skyldte, men derefter oplevet at få pengene retur.
Det skyldes, at Gældsstyrelsen er bagud med at få undersøgt, om den egentligt har lov til at inddrive pengene.
Det skriver Berlingske.
Tal fra Gældsstyrelsen viser ifølge avisen, at antallet af gældsposter, som ikke er inddrivelsesparate, er vokset med 1,5 millioner i år. Halvdelen stammer fra Skattestyrelsen.
Samlet har de 138.000 borgere fået 121 millioner kroner tilbage. Heraf er cirka 17 millioner kroner rentegodtgørelse. Det svarer til, at det i gennemsnit er et beløb på 750 kroner, som er blevet indbetalt, men sendt tilbage.
Peter Bjerre Mortensen, som er professor i offentlig forvaltning ved Aarhus Universitet, siger til Berlingske, at politikerne bliver nødt til at overveje at eftergive noget af gælden.
- De må sluge nogle meget store kameler og/eller forenkle noget lovgivning eller eftergive noget gæld, for lige nu virker det som, at det stadig går den forkerte vej med inddrivelsen af offentlig gæld, siger han.
Inddrivelsen af gæld til det offentlige har skabt store problemer, siden EFI-systemet, som blev brugt til at inddrive gælden, blev lukket i 2015.
Siden har gælden til det offentlige vokset sig større og større. Mandag meddelte Folketingets Ombudsmand, at han vil undersøge, hvorfor borgere ikke kan få lov til at betale deres gæld.
- Ombudsmanden har fået flere klager fra borgere, ligesom der også har været artikler i medierne om borgere, der ikke har kunnet betale deres gæld til det offentlige, selv om de har forsøgt, skrev ombudsmand Niels Fenger.
Skatteminister Jeppe Bruus (S) har tidligere erkendt, at der mangler værktøjer til at inddrive gælden.
- Det er en kæmpe udfordring, og det er noget, der skal arbejdes på og forbedres, sagde han i september til Jyllands-Posten.
/ritzau/