Kort før jul slog skattevæsnet en streg over knap seks milliarder kroner, som danskerne skylder det offentlige.
Myndighederne og politikerne understregede, at det især var ”socialt udsatte og borgere, der ikke har betalingsevne”, der fik en tidlig julegave. Dertil ville man slette ”gældsposter på lave beløb, fx små biblioteksbøder”.
Nu viser det sig, at afskrivningen også kom mange topskatteydere til gavn.
Helt præcis 12.066 borgere med årsindkomster over 514.000 kroner, som er topskattegrænsen, fik slettet gæld for i alt 21 millioner kroner.
Det viser en sammenkøring af data, som Radio24syv har anmodet Gældsstyrelsen om at lave.
Ekstern lektor i skatteret og skatteadvokat, Torben Bagge, mener, at topskatteydernes gældseftergivelse sender et uheldigt signal:
- Man skulle tro, at de pågældende personer ville være i stand til at betale deres gæld i og med, at de har en indkomst af den størrelse. Derfor sender det et noget uheldigt signal til alle andre, at man også begynder at eftergive gæld til folk, der godt kan betale, siger han til Radio24syv.
- Vi bidrager allesammen til velfærdssamfundet via af vores skattebetalinger. Og konstaterer man så, at folk, der godt kan betale, får eftergivet gæld, så motiverer det ikke ligefrem andre til at betale, siger Torben Bagge.
De over 12.000 topskatteyderne slap i gennemsnit for at betale ca. 1740 kroner tilbage. Men de fik eftergivet gælden, fordi skattevæsnet var ”i tvivl” om gældens lovlighed, forklarer skatteminister Karsten Lauritzen:
- Jeg tror ikke, at nogen af Folketingets partier ønsker at afskrive denne her gæld. Men det har været nødvendigt at gøre for at få inddrivelsen på fode igen. Og langt størstedelen af den gæld, der er afskrevet, er til folk, der ikke har nogen betalingsevne eller som har mindre gældsposter, fastholder han.
Samtlige Folketingets partier bakkede i sommeren 2017 op om gældsafskrivningen til 5,8 milliarder kroner. De blev i den forbindelse enige om en række undtagelser for at få slettet gæld. En af dem var, at folks politibøder ikke slettes.
Men man fravalgte at undtage topskatteyderes gæld fra eftergivelse, siger skatteministeren:
- Det kunne man i princippet også have gjort. Men vi blev nødt til at begrænse os, hvis det skulle kunne lade sig gøre at rydde op i det her. Vi drøftede en række forskellige kriterier, men jeg mener faktisk ikke, at vi drøftede dét, siger han og tilføjer:
- Og selvom penge er penge, så er et gennemsnit på 1740 kroner per topskatteyder trods alt et relativt begrænset beløb. Og hvis vi valgte at se bort fra topskatteydere, så havde der været nogle andre, som vi ikke kunne have haft med i afskrivningen, siger han til Radio24syv.
Skattevæsnet har 116 milliarder kroner til gode hos befolkningen – et beløb som gennem de seneste mange år er vokset og vokset efter, at Skat under skiftende regeringer forsøgte at implementere et ubrugeligt, automatiseret inddrivelsessystem, mens man skar markant ned på antallet af skatte-medarbejdere.
Ifølge Karsten Lauritzen vil det kræver 12.000 fuldtidsansattes arbejde i et helt år at pløje sig gennem gældsposterne på 116 milliarder. Det vil koste syv milliarder kroner.
Hvorfor ofrer man ikke syv milliarder på at gennemgå gældsposter for 116 milliarder?
- Det er fordi, at folk i mange tilfælde ikke kan betale. Så hvis man effektivt skulle inddrive den gæld, så skulle man gå efter socialt udsatte og kontanthjælpsmodtagere, sætte deres huse på tvangsauktion og beslaglægge deres køleskabe, og det ønsker jeg ikke som Venstremand og liberal, siger ministeren.
Er de 116 milliarder da reelt mindre end syv milliarder værd?
- Nej, kursværdien er cirka 25 milliarder kroner.
Det lyder stadig som en god forretning?
- Hvis du skal ansætte 12.000 mennesker, så skal de først findes og læres op, og de skal have et sted at sidde. Der er måske nogen i Finansministeriet, der ville sige, at det er en god forretning, men det kan ikke lade sig gøre i virkelighedens verden, forklarer han.
Radio24syv