12 mennesker er blevet dræbt, da et føreløst, amerikansk fly i dag kastede en bombe mod en formodet træningslejr for terrorister
Det siger pakistanske myndigheder.
Angrebet skete nær grænsen til Afghanistan, og dødstallet kan godt stige, vurderer myndighederne overfor BBC.
Der er udlændinge blandt de dræbte, siger myndighederne, men kan ikke sige, hvor de kommer fra.
Området er kendt for at være lovløst og huse træningslejre for militante islamister fra hele mellemøsten, der ønsker at deltage i krigen i Afghanistan.