Da Wayne Rooney i går sænkede Milan med to mål, rundede han sæsonmål nummer 30, og dermed mangler Rooney kun 12 mål for at tangere Ronaldos rekord fra sidste sæson.
Og manager Alex Ferguson tror på, at en ny rekord er under opsejling, skriver fpn.dk.
"Det bliver en udfordring. Jeg var glad for, at han nåede 30-måls-mærket, for at være helt ærlig. Men han bliver bare bedre og bedre," siger Alex Ferguson.
"Hans præstation var bare den naturlige forlængelse af hans form de seneste to-tre måneder. Det er fantastisk. Han er utrolig, og jeg er meget tilfreds med ham, siger Ferguson.
Spørgsmålet er, hvor mange kampe Wayne Rooney har til at nå de sidste 12 mål. Der er ni kampe tilbage i Premier League og kun fremtiden kan vise, hvor mange Champions League-kampe, der venter for Manchester-holdet. Indtil videre kan holdet se frem til to kvartfinaler i slutningen af marts og starten af april.