I Spanien er op mod 12 mennesker i aftes blevet dræbt, da de blev ramt af et højhastighedstog.
Ulykken skete sent i aftes på stationen Castelldefels Playa tæt på Barcelona.
De dræbte og op mod 13 sårede personer, var netop ankommet med et andet tog og gik over sporene, selv om der var en fodgængertunnel tæt ved.
Et vidne ved navn Fernando Ortega siger i følge BBC til spanske medier, at det tog, de dræbte var ankommet i var "meget fyldt" og en stor gruppe af mennesker "besluttede sig for at hoppe over sporene til den anden side af stationen" for at undgå at blive mast.
De fleste er unge, som var på vej til stranden, hvor der skulle fejres midsommerfest.
Ingen ombord på toget, der var på vej mellem Alicante og Barcelona, er kommet til skade.